Prinsen har indtil videre holdt sig fra at kommentere diverse tegninger, turbaner, bomber, morgenaviser og unge forstadsborgere med ild i røven. MEN nu slapper I lige lidt af!!! Hvad Allah har i gang i? En lyserød yallah-kanin, der i Hodjas morgen-tv truer Danmark med boycott, død og ødelæggelse.
I aner helt tydeligt ikke hvad I er oppe imod – send in the marines:
Prinsen vil i følgende indlæg bryde med at par af hans faste principper; 1) linke til et politisk parti; 2)rose en med-blogger; 3)se sig slået i nedsættende og korreksende kommunikation.
Prinsen må således i denne uge bekende at han kommunikativt er vild med Villy! Prinsens indlæg om fjeldfolket i nord blegner som kloreret teenage-hår i sammenligning med Villys hilsen til Hizb-ut-Tahrir fra d. 19. februar. Her tager Free Villy medlemsbladet fra munden og høvler Kaliffer og andre middelalder-hatte igennem med meldinger som: “Jeres åndsformørkede idioti har ingen gang på jord, for i længden vil ingen leve i ufrihed, uvidenhed og i jeres patetiske ubehjælpsomhed“…
Prinsen er tilbage efter en lille uge i myseosteland. Tak for sol, sne og kulde! Men tillad her Prinsen at erindre fjeldaberne mod nord om, at den der gemmer til natten gemmer til katten. I er verdens næstrigeste land!!! Hvad sker der lige i den gamle danske provins. Et mere selvforherligende og grisk folkefærd skal man da lede længe efter. Husk nu på at uanset hvor mange engelske undersættelse I finder på at kalde norske ord, vil jeres sprog altid blot fremstå som en dansk dialekt. Og uanset set om I vælger at tage 128,- Nkr. for en dobbelt burger, så vil det aldrig blive andet end hakket bif placeret mellem to stykker tør bolle. Og når I vælger at tage 220 Nkr. for et 2 timers liftkort/Heiskortså er olietrykket da steget til bristepunket oppe i den øverste etage. Stik nu lige piben ind Jan Åke, Stig Inge, John Arne og alle I andre Fleksnes-kloner i nationaldragter og luk så lige op for pengepungen. Få jer nogle motorveje, så vi kan komme rundt og gider at komme igen. – og skru så lige lidt ned for den der 17. maj.
sidste nyt: Obama vinder i Indonesien (?) – Af de omkring 100 stemmer, der blev afgivet i Jakarta lige efter midnat, gik cirka 75 procent til Obama og 25 procent til hans partifælle, Hillary Clinton.
Se det kan Prinsen li’! Her gik man og troede at det blev close race over there og så viser det sig, at Osama får uventet støtte fra vennerne i Jakarta. (Var det i øvrigt ikke i Jakarta, at Tintin og Kaptajnen mødte den excentriske milionær Lazlo Carreidas - manden der aldrig ler – og fik et skæbnesvangert lift med Flight 714 til Sidney???).