Prinsen er ved at lukke ned for Bond-året 007. Hvad 2008 kommer til at indeholde, vil han ikke løfte sløret for endnu. Dog kan han garantere, at det kommende år vil blive uden følgende store og mellemstore personligheder:
Anna Nicole Smith (og?) To af filmhistoriens største genier Ingmar Bergman og Michelangelo Antonioni – ja æv, men de fås nu på dvd. Det gør Fraglerne også og i år måtte vi så tage afsked med musikkens pendant til Fraglernes Madam Skrald, Luciano Pavarotti (korrekt han så da ud til at være i fin form…) Jazzen sagde farvel med “Hymn to Freedom” til Oscar Peterson og desværre også til baggårdspumaen Otto Brandenburg(ja, det havde han arbejdet hårdt på i mange år). Én af dem, der godt kunne følge pumaen til dørs var Peter Thorup, mon ikke d’herre får sig en ramme skylle-Charlies og et par af de stærke sammen med monsieur Boris Jeltsin (jo jo Sundhedsstyrelsen anbefaler maks. 21 genstande om ugen – hørte I det, drenge?, nu er det for sent…). Hey Danmark, 2007 blev også året hvor Natasjas skred i svinget. Ulykken kunne muligvis være undgået hvis Lars E. Christiansen havde passet sit job på trafikradioen, men desværre gik også han bort i år. Om de alle nu er gået i gang med en stille bog af de afdøde forfattere Peer Hultberg, Norman Mailer og Kurt Vonnegut, serboldsammen med Alan Ballog Antonio Puertas eller er ved at give Ike Turner en lærestreg, vides ikke, men ellers er der jo altid puslespillet Benazir Bhutto at tage fat på…
Så gjorde drengene det igen – afviklede en rigtig herre-julefrokost. Skulle læseren få lyst til at kopiere orginalerne, skal følgende elementer bringes i spil:
øl
sild, æg, karry, snaps og øl
fiskefillet, snaps og øl
sylte, sennep (plus forte!), rødbede, snaps og øl
grønlangkål, brune kartofler, skinke, snaps og øl
øl og Nintendo wii, øl og PS2 og øl
boxer-shorts, bowling og øl
ribbensteg, rødkål, snaps og øl
lun leverposteg m. bacon og øl
risalamande og øl
øl og øl og …
ovenstående krydres med en musikalsk blanding af The Rat Pack, Nephew, Equador og Rick Astley – god fornøjelse!
Prinsen bringer her det sidste afsnit af Andersens fortælling om Grantræet (skulle den ærede læser savne en mere lyrisk afslutning kan Prinsen anbefale Andersens site)
hvem fanden har fundet på noget så latterligt? - slå en sekser, slå en sekser; NEJ! - slå ham/hende/den/det, der har opfundet dette imbecile spil…
Og “pakkerne” – pakkerne er skyld i at skrotmekkaer som “Tiger” og “Søstrene Grene” har et eksistensgrundlag. Ting, der hvis de overlever udpakningen, kan forventes at være funktionsduelige i op til 15 minutter…
Så find dog på noget ud over det sædvanlige. Her følger Prinsens bud:
Og Manden fortalte om “Klumpe-Dumpe der faldt ned af Trapperne og kom dog i Høisædet og fik Prindsessen.” Og Børnene klappede i Hænderne og raabte: “fortæl! fortæl!” de vilde ogsaa have “Ivede-Avede”, men de fik kun den om “Klumpe-Dumpe.” Grantræet stod ganske stille og tankefuld, aldrig havde Fuglene ude i Skoven fortalt Sligt. “Klumpe-Dumpe faldt ned af Trapperne og fik dog Prindsessen! Ja, ja, saaledes gaaer det til i Verden!” tænkte Grantræet og troede at det var virkeligt, fordi det var saadan en net Mand, som fortalte. “Ja, ja! hvem kan vide! maaskee falder jeg ogsaa ned af Trapperne og faaer en Prindsesse!” Og det glædede sig til næste Dag at blive klædt paa med Lys og Legetøi, Guld og Frugter.
“Imorgen vil jeg ikke ryste!” tænkte det. “Jeg vil ret fornøie mig i al min Herlighed. Imorgen skal jeg igjen høre Historien om “Klumpe-Dumpe” og maaskee den med om “Ivede-Avede”.” Og Træet stod stille og tankefuld den hele Nat.
Om Morgenen kom Karl og Pige ind.
“Nu begynder Stadsen igjen!” tænkte Træet, men de slæbte det ud af Stuen, op ad Trappen, ind paa Loftet, og her, i en mørk Krog, hvor ingen Dag skinnede, stillede de det hen. “Hvad skal det betyde!” tænkte Træet. “Hvad mon jeg her skal bestille? Hvad mon jeg her skal faae at høre?” Og det hældede sig op til Muren og stod og tænkte og tænkte. – - Og god Tid havde det, thi der gik Dage og Nætter; Ingen kom herop, og da der endelig kom Nogen, saa var det for at stille nogle store Kasser hen i Krogen; Træet stod ganske skjult, man skulde troe, at det var reent glemt.
“Nu er det Vinter derude!” tænkte Træet. “Jorden er haard og dækket med Snee, Menneskene kunne ikke plante mig; derfor skal jeg nok her staae i Læ og Foraaret! hvor det er velbetænkt! hvor dog Menneskene ere gode! – Var her kun ikke saa mørkt og saa skrækkeligt eensomt! – Ikke engang en lille Hare! – Det var dog saa artigt der ude i Skoven, naar Sneen laae, og Haren sprang forbi; ja, selv da den sprang hen over mig, men det holdt jeg ikke af den Gang. Her oppe er dog skrækkeligt eensomt!”
“Iaften,” sagde de Allesammen, “iaften skal det straale!”
“O!” tænkte Træet, “var det dog Aften! var bare Lysene snart tændte! og hvad mon da skeer? Mon der komme Træer fra Skoven og see paa mig? Mon Graaspurvene flyve ved Ruden? Mon jeg her voxer fast og skal staae pyntet Vinter og Sommer?”
Jo, det viste god Besked; men det havde ordentligt Barkepine af bare Længsel, og Barkepine er ligesaa slem for et Træ, som Hovedpine for os Andre.
Nu bleve Lysene tændte. Hvilken Glands, hvilken Pragt, Træet bævede i alle Grene derved, saa at eet af Lysene stak Ild i det Grønne; det sved ordenligt.
“Gud bevare os!” skreg Frøknerne og slukkede i en Hast.
Nu turde Træet ikke engang bæve. O, det var en Gru! Det var saa bange for at tabe noget af al sin Stads; det var ganske fortumlet i al den Glands, – - og nu gik begge Fløidøre op, og en Mængde Børn styrtede ind, som om de vilde vælte hele Træet; de ældre Folk kom besindige bag efter; de Smaa stode ganske tause, – men kun et Øieblik, saa jublede de igjen saa at det rungede efter; de dandsede rundt om Træet, og den ene Present efter den anden blev plukket af.
“Hvad er det, de gjør?” tænkte Træet. “Hvad skal der skee?” Og Lysene brændte lige ned til Grenene, og eftersom de brændte ned, slukkede man dem, og saa fik Børnene Lov til at plyndre Træet. O, de styrtede ind paa det, saa at det knagede i alle Grene; havde det ikke ved Snippen og Guldstjernen været bundet fast til Loftet, saa var det styrtet om.
Børnene dandsede rundt med deres prægtige Legetøi, Ingen saae paa Træet uden den gamle Barnepige, der gik og tittede ind imellem Grenene, men det var bare for at see, om der ikke var glemt endnu en Figen eller et Æble.
“En Historie! en Historie!” raabte Børnene og trak en lille tyk Mand hen imod Træet, og han satte sig lige under det, “for saa ere vi i det Grønne,” sagde han, “og Træet kan have besynderligt godt af at høre med! men jeg fortæller kun een Histoire. Vil I høre den om Ivede-Avede eller den om Klumpe-Dumpe, som faldt ned af Trapperne og kom dog i Høisædet og fik Prindsessen!”
“Ivede-Avede!” skreg Nogle, “Klumpe-Dumpe!” skreg Andre; der var en Raaben og Skrigen, kun Grantræet taug ganske stille og tænkte: “Skal jeg slet ikke med, slet ikke gjøre Noget!” Det havde jo været med, havde gjort hvad det skulde gjøre.
at en tam frokost efterfølges af en lam weekend, står ikke skrevet noget steds, men det er nu Prinsens opfattelse…
Uden quis og drikke dur festen ikke og derfor fik vi aldrig gasset ju le fro kosten op på “80″ i timen – so long Yankie-bar, Jolly Cola, kinakål og saltstænger. Som plaster på såret (ikke det…) sender Prinsen en gang 80-hjul til mr. CFO.
Men det glædede sig slet ikke; det voxte og voxte, Vinter og Sommer stod det grønt; mørkegrønt stod det; Folk, som saae det, sagde: “det er et deiligt Træ!” og ved Juletid blev det fældet først af alle. Øxen hug dybt igjennem Marven, Træet faldt med et Suk hen ad Jorden, det følte en Smerte, en Afmagt, det kunde slet ikke tænke paa nogen Lykke, det var bedrøvet ved at skilles fra Hjemmet, fra den Plet, hvor det var skudt frem; det vidste jo, at det aldrig mere saae de kjære gamle Kammerater, de smaae Buske og Blomster rundtom, ja maaskee ikke engang Fuglene. Afreisen var slet ikke noget behageligt.
Træet kom først til sig selv, da det i Gaarden, afpakket med de andre Træer, hørte en Mand sige: “Det der er prægtigt! vi bruge ikke uden det!”
Nu kom to Tjenere i fuld Stads og bar Grantræet ind i en stor, deilig Sal. Rundtom paa Væggene hang Portrætter, og ved den store Flisekakkelovn stode store chinesiske Vaser med Løver paa Laaget; der var Gyngestole, Silkesophaer, store Borde fulde af Billedbøger, og med Legetøi for hundred Gange hundred Rigsdaler – idetmindste sagde Børnene det. Og Grantræet blev reist op i en stor Fjerding, fyldt med Sand, men Ingen kunde see, at det var en Fjerding, thi der blev hængt grønt Tøi rundt om, og den stod paa et stort broget Teppe. O, hvor Træet bævede! Hvad vilde der dog skee? Baade Tjenere og Frøkener gik og pyntede det. Paa een Green hang de smaa Næt, udklippede af kouleurt Papir; hvert Næt var fyldt med Sukkergodt; forgyldte Æbler og Valdnødder hang, som om de vare voxede fast og over hundrede røde, blaae og hvide Smaalys bleve stukne fast i Grenene. Dukker, der saae livagtig ud som Mennesker, – Træet havde aldrig seet saadanne før – svævede i det Grønne, og allerøverst oppe i Toppen blev sat en stor Stjerne af Flitter-Guld; det var prægtigt, ganske mageløst prægtigt.
Skrevet af prinsnikolaj 
Skrevet af prinsnikolaj 
Skrevet af prinsnikolaj 
